Ombudsmanden har behandlet en sag på baggrund af en klage fra en borger over Kommuneqarfik Sermersooqs manglende besvarelse af hans anmodning om hjemgivelse af hans børn.

Kommunen traf den 25. november 2022 afgørelse om anbringelse uden for hjemmet af børnene. Børnene blev anbragt den 2. december 2022. I forbindelse med samvær med forældrene i julen 2022 blev børnene boende hos faren.

Faren anmodede den 2. februar 2023 kommunen om at få hjemgivet børnene.

Kommunen traf den 10. maj 2024 afgørelse om hjemgivelse.

Ombudsmanden konkluderer i udtalelsen, at det var uacceptabelt, at kommunen ikke håndhævede afgørelsen om anbringelse, samt at kommunen ikke traf afgørelse om hjemgivelse, inden børnene flyttede hjem. Ombudsmanden konkluderede endvidere, at det var uacceptabelt, at der gik over et år, før kommunen traf afgørelse om hjemgivelse af børnene.

Endelig konkluderer ombudsmanden, at det var kritisabelt, at kommunen ikke foretog en konkret og individuel vurdering i forhold til hvert af børnene i forhold til, hvorvidt kommunen burde have truffet en afgørelse om hjemgivelse med tilhørende klagevejledning over for det enkelte barn.

Ombudsmanden vurderer, at der blev begået fejl og forsømmelser af større betydning i sagen, og har derfor givet Lovudvalget i Inatsisartut og kommunalbestyrelse i Kommuneqarfik Sermersooq meddelelse om udtalelsen i henhold til ombudsmandslovens § 23.

Du kan læse ombudsmandens udtalelse her. 

For yderligere oplysninger: tlf. 327810.

Anbringelse og hjemgivelse

Reglerne om anbringelse er reguleret i børnestøttelovens § 27 og § 28, hvorefter anbringelse uden for hjemmet af et barn kan ske enten med eller uden samtykke.

En anbringelse skal ophøre, og barnet skal hjemgives, når formålet med anbringelsen er nået, når anbringelsen ikke længere opfylder sit formål, eller når den unge fylder 18 år, medmindre der træffes afgørelse om efterværn. Dette fremgår af børnestøttelovens § 40.

Inden kommunen træffer afgørelse om hjemgivelse, skal væsentlige forhold afklares. Dette fremgår af børnestøttelovens § 41, stk. 1. Det skal bl.a. sikres, at forældremyndighedsindehaveren er i stand til at opfylde barnets behov. Dertil skal der afholdes en samtale med barnet og der skal udarbejdes en handleplan.

Hvis en forældremyndighedsindehaver anmoder om at få et barn hjemgivet, skal kommunen træffe afgørelse om enten hjemgivelse eller anbringelse uden samtykke.

Sagsbehandlingstid

Der er ikke i børnestøtteloven fastsat regler for sagsbehandlingstid i forbindelse med en kommunes behandling af en anmodning om hjemgivelse. Der er endvidere ikke fastsat regler for myndigheders sagsbehandlingstid i sagsbehandlingsloven eller anden lovgivning.

Det følger af god forvaltningsskik, at sager skal behandles så hurtigt som det er muligt og forsvarligt.

I sag 2019-2 udtalte ombudsmanden, at i en sag, som 2019-2, hvor en forældremyndighedsindehaver anmoder om at få hjemgivet et barn, der er anbragt med samtykke, bør en kommune tage stilling til, om anmodningen skal imødekommes, inden for uger eller højest få måneder.

Børns ret til at klage

Børn er klageberettigede i deres egne sager. Dette fremgår af børnestøttelovens § 60, stk. 2. Bestemmelsen er indsat for at sikre et barns rettigheder, som fastsat i FN’s Børnekonvention.

Udgangspunktet er, at ethvert barn uanset alder har ret til at klage.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at den kommunale forvaltning i sin klagevejledning må sikre, at der foretages en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag om, hvorvidt barnet er modent nok til at forstå konsekvenserne af en klagesag.