Pressemeddelelse – ny retschef ved Ombudsmanden for Inatsisartut
Jeg har pr. 1. februar 2025 ansat cand.jur. Lars-Christian Sinkbæk som retschef ved embedet.
Lars-Christian Sinkbæk er 48 år og er født og opvokset i Nuuk. Han kommer fra en stilling som funktionschef ved Retten i Grønland. Lars-Christian Sinkbæk har været ansat i forskellige stillinger ved domstolene i Grønland og i Danmark siden 2005, herunder som konstitueret landsdommer ved Østre Landsret i Danmark. Derudover har Lars-Christian Sinkbæk i en periode fra 2021-2023 arbejdet som advokat i Grønland og ved Center for Arbejdsskade som sektionschef.
Ved siden af sine primære beskæftigelser har Lars-Christian Sinkbæk gennem en årrække forestået undervisning ved Ilisimatusarfik og været censor ved akademiuddannelserne og de juridiske universitetsuddannelser, ligesom Lars-Christian Sinkbæk har forestået undervisning ved forsvareruddannelsen i Grønland.
Lars-Christian Sinkbæk afløser cand.jur. Kim Blokbo, der efter over ni år ved embedet, har valgt at lade sig pensionere.
Gedion Jeremiassen