Beklageligt at Kommuneqarfik Sermersooq tildelte personalebolig ved besættelsen af en konkret stilling, selvom kommunen i stillingsopslaget havde afvist muligheden for dette

På baggrund af en klage fra en borger, undersøgte ombudsmanden af egen drift en sag, hvor Kommuneqarfik Sermersooq efter forhandling med en ansøger til en stilling i kommunen, havde tildelt en personalebolig til ansøgeren. Dette til trods for, at der i stillingsopslaget til stillingen ikke var mulighed for tildeling af personalebolig.

Ombudsmanden konkluderede i sin undersøgelse, at det ikke var i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at Kommuneqarfik Sermersooq anviste bolig til ansøgeren, da et væsentligt vilkår for besættelse af stillingen dermed var misvisende. Dette fandt ombudsmanden beklageligt.

Ombudsmanden udtalte blandt andet: ”Det er min opfattelse, at det havde været bedst stemmende med god forvaltningsskik, såfremt kommunen havde genopslået stillingen, da det stod klart, at kommunen ikke kunne besætte den pågældende stilling, uden samtidig at tilbyde den udvalgte ansøger en bolig.”

Kommuneqarfik Sermersooq oplyste under behandlingen af sagen til ombudsmanden, at kommunen mente, at det er vigtigt, at den bedst kvalificerede ansøger ansættes, og at der er transparens omkring ansættelser i offentlige myndigheder.

Ombudsmanden tog herefter Kommuneqarfik Sermersooqs udtalelse til efterretning og afsluttede sin behandling af sagen.    

Du kan læse ombudsmandens udtalelse her.

For yderligere oplysninger: tlf. 32 78 10.

God forvaltningsskik og offentlige ansættelser
God forvaltningsskik er kort sagt uskrevne regler og principper for, hvordan offentlige myndigheder, som f.eks. en kommune, bør behandle bor-gerne.

Ifølge god forvaltningsskik bør en myndighed handle på en sådan måde, at det styrker borgernes tillid til de offentlige myndigheder. Borgerne skal kunne have tillid til, at en myndighed altid vil handle sagligt, objektivt og korrekt.

Principperne om god forvaltningsskik gælder ud over de krav, der følger af lovgivningen.

Offentlige ansættelser adskiller sig fra de almindelige private ansættelser, da offentlige ansættelser ikke blot reguleres af et ansættelsesretligt regelsæt, men også reguleres af forvaltningsretten og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Med andre ord skal offentlige myndigheder ved deres ansættelse af medarbejdere også iagttage de regler, som gælder for udøvelsen af offentlig myndighed.

Ansættelse sker på baggrund af de ansættelsesretlige regler, som udgangspunkt efter arbejdsgiverens frie skøn, dog under iagttagelse af både lovgivning og forvaltningsretlige principper såsom lighedsgrundsætningen, magtfordrejningslæren og lign. Det afgørende i offentlige ansættelser er, at den der ansættes, ud fra et samlet skøn er den bedst kvalificerede. Dette indebærer, at en offentlig myndighed skal udøve sit skøn for udvælgelse af den foretrukne kandidat til stillingen på et sagligt grundlag, således at der ikke sker direkte eller indirekte forskelsbehandling blandt ansøgerne.

Heri udledes i almindelighed blandt andet, at en offentlig myndighed er forpligtet til at opslå en stilling offentligt, for herigennem at søge stillingen besat med den bedst kvalificerede ansøger.