”Uacceptabelt”, det konkluderer ombudsmand Vera Leth om Departementet for Fiskeri og Fangsts afslag på en ansøgning om kvoter til fællesfangst af sildepiskere, som departementet meddelte ansøgerne i november 2022.

Som grundlag for afslaget henviste departementet til en beslutning om at indføre tidsbegrænsning for fællesfangst af sildepiskere, som Naalakkersuisut traf i december 2021. Departementet oplyste i forbindelse med ombudsmandens undersøgelse, at departementet anså Naalakkersuisuts beslutning som gyldig hjemmel for afslaget.

Ombudsmanden var ikke enig med departementet.

”En beslutning truffet af Naalakkersuisut kan ikke være gyldig hjemmel for at meddele en ansøger afslag på kvoter til fangst af sildepiskere. En sådan beslutning kan hverken supplere eller erstatte gældende ret. Det gav jeg også udtryk for overfor departementet i en anden sag tilbage i 2021. Dengang erklærede departementet sig enig med mig og genoptog alle relevante sager ”, udtaler Vera Leth.

Ombudsmanden finder på den baggrund departementets gentagelse af fejlen uacceptabel.

”Det er stærkt bekymrende og meget problematisk, at departementet nu gentager en tidligere erkendt fejl. Departementet skal efter min opfattelse altid tilrettelægge sin administration på grundlag af gældende ret, som denne er vedtaget af Inatsisartut, hvilket ikke er sket i denne sag” udtaler Vera Leth og fortsætter:

”Såfremt departementet ønskede at tidsbegrænse fællesfangst af sildepiskere, burde departementet have udstedt en ny bekendtgørelse og kundgjort denne efter gældende regler herom. Dette havde departementet mulighed for på baggrund af den såkaldte bemyndigelsesbestemmelse, som allerede eksisterer i den gældende lovgivning på området”, slutter ombudsmand Vera Leth.

Ombudsmanden vurderer, at der blev begået fejl og forsømmelser af større betydning i sagen og har derfor underrettet Lovudvalget i Inatsisartut og Naalakkersuisut om udtalelsen efter § 23 i ombudsmandsloven.

Du kan læse ombudsmandens udtalelse her.

For yderligere oplysninger: 32 78 10

Hvad er legalitetsprincippet?

Legalitetsprincippet, der er et vigtigt led i beskyttelsen af borgerens retssikkerhed, opdeles i to dele.

For det første taler man om den formelle lovs princip. Heraf følger kravet om den retlige trinfølge – altså at en retsakt ikke må være i strid med en trinhøjere retsakt. For eksempel må en bekendtgørelse ikke være i strid med den lov, som bekendtgørelsen er udstedt i medfør af.

For det andet følger af legalitetsprincippet et krav om lovhjemmel. Dette indebærer, at myndigheden ikke kan handle uden at have den fornødne hjemmel hertil. Med andre ord kan en myndighed kun træffe afgørelse over for borgerne, hvis myndigheden har bemyndigelse fra lovgivningsmagten. Kravet om lovhjemmel medfører ligeledes, at en bekendtgørelse, der udstedes af myndigheden, skal have hjemmel i den lov, som bekendtgørelsen er udstedt i medfør af.