Ombudsmanden konkluderer i en ny udtalelse, at Kommuneqarfik Sermersooq ikke kunne give afslag på en anmodning om aktindsigt i en tidligere kommunaldirektørs fratrædelsesgodtgørelse. Ombudsmanden konkluderer også, at kommunens afgørelse på en række punkter var mangelfuld.

En journalist klagede i juli 2021 til ombudsmanden over, at kommunen havde givet afslag på hans anmodning om aktindsigt.

Kommunen oplyste i forbindelse med ombudsmandens undersøgelse af sagen, at det var kommunens vurdering, at oplysningen ikke var omfattet af § 2, stk. 3, i landstingslov nr. 9 af 13. juni 1994 om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer (herefter offentlighedsloven), og derfor var undtaget offentlighedslovens anvendelsesområde.

Kommunen oplyste yderligere, at det var kommunens vurdering, at hvis oplysningen ikke kunne undtages efter offentlighedslovens § 2, stk. 3, ville kommunen kunne undtage oplysningen efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, med henvisning til, at oplysningen omhandler en enkeltpersons private, herunder økonomiske, forhold. Kommunen oplyste yderligere, at det var kommunens vurdering, at oplysningen ligeledes kunne undtages aktindsigt efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, idet hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter var nødvendig for at beskytte private og offentlige interesser.

Ombudsmanden finder, at en oplysning om en tidligere kommunaldirektørs fratrædelsesgodtgørelse er omfattet af offentlighedslovens § 2, stk. 3, og derfor omfattet af offentlighedslovens anvendelsesområde.

Ombudsmanden finder yderligere, at oplysningen ikke kan undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1. Det er ombuds-mandens vurdering, at oplysningen ikke siger noget om den tidligere kommunaldirektørs private, herunder økonomiske, forhold, hvorfor aktindsigt i fratrædelsesgodtgørelsen ikke vil afsløre noget om den tidligere kommunaldirektørs privatøkonomi.

Ombudsmanden finder desuden, at oplysningen ikke kan undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Det er ombudsmandens vurdering, at hemmeligholdelse af fratrædelsesgodtgørelsen efter forholdets særlige karakter ikke er påkrævet.

I forlængelse heraf finder ombudsmanden det samlet set kritisabelt, at kommunen i afgørelsen om at afslå aktindsigt:

- ikke specifikt henviser til den bestemmelse, som kommunen ligger til grund for afgørelsen,

- ikke redegør for, hvorfor det er kommunens vurdering, at fratrædelsesgodtgørelsen er en følsom oplysning, og

- ikke giver udtryk for kommunens reelle overvejelser, idet kommunen i udtalelserne til ombudsmanden anfører forhold, der ikke er nævnt i afgørelsen.

Du kan læse ombudsmandens udtalelse her.

For yderligere oplysninger: 32 78 10.

Offentlighedslovens regler om aktindsigt i personalesager

Reglerne om aktindsigt i personalesager er reguleret herefter offentlighedsloven.

Udgangspunktet for aktindsigt i personalesager fremgår af offentlighedslovens § 2, stk. 2. Det er her anført, at loven ikke gælder for sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste samt andre sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold. I offentlighedslovens § 2, stk. 3, oplistes dog en række undtagelser.

Af offentlighedslovens § 2, stk. 3, fremgår bl.a. følgende:

”Stk. 3. I sager som nævnt i stk. 2, 2. pkt. gælder loven for oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. […]”

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen og af den juridiske litteratur, at lønmæssige forhold omfatter grundløn og oplysninger om f.eks. merarbejdervederlag, kvalifikations- og funktionsløn, særlige tillæg, fratrædelsesgodtgørelse og pension, mv. Oplysninger, der omfattes af disse kategorier, er dermed omfattet af offentlighedslovens anvendelsesområde.

Når en oplysning er omfattet af offentlighedslovens anvendelsesområde, er der mulighed for, at oplysningen kan undtages aktindsigt efter offentlighedslovens øvrige bestemmelser, herunder offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1, og § 13, stk. 1, nr. 6.

Følgende fremgår af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1:

Ӥ 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om

1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold,[…]”

Anvendelsen af bestemmelsen afhænger af, om det, som aktindsigtsanmodningen dækker over, indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold. Det er ikke en betingelse for anvendelsen af bestemmelsen, at der foretages en konkret interesseafvejning.

Det følger af den juridiske litteratur, at der kan gives aktindsigt i enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold uden hensyntagen til, om der forvoldes ulempe for den person, som oplysningen angår.

Følgende fremgår af offentlighedsloves § 13, stk. 1, nr. 6:

”§ 13. Retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til

[…]

6) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. […]”

Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der foretages en konkret vurdering af de beskrevne hensyn, samt at hemmeligholdelse er klart påkrævet. Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter derudover, at de hensyn, der skal kunne begrunde, at en oplysning undtages aktindsigt, skal gøre sig gældende med en betydelig vægt.

Begrundelse

Reglerne om begrundelse fremgår af kapitel 6 i landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning med senere ændringer (herefter sagsbehandlingsloven).

Det følger sagsbehandlingslovens § 24, at begrundelsen for en afgørelse skal henvise til de lovregler, som afgørelsen er truffet på baggrund af. Hvor myndigheden udøver et skøn, skal afgørelsen indeholde en forklaring på, hvilke hovedhensyn som myndigheden har tillagt vægt.

En afgørelse skal desuden være korrekt i den forstand, at den skal være udtryk for myndighedens reelle overvejelser. Begrundelsen skal således angive alle de hensyn, som myndigheden har lagt vægt på, og myndigheden må ikke i begrundelsen fremhæve omstændigheder, som reelt ikke er tillagt betydning.