Ombudsmanden konkluderer i en ny udtalelse, at Kommuneqarfik Sermersooq i forbindelse med bortvisningen af en medarbejder ikke har levet op til sagsbehandlingslovens regler om partshøring og den ulovbestemte udvidede partshøringspligt, samt sagsbehandlingslovens regler om begrundelse.

Ombudsmanden vurderer, at kommunens partshøring om en påtænkt bortvisning af en ansat i kommunen var mangelfuld, idet kommunen ikke i tilstrækkelig grad konkretiserede de forhold, der var afgørende for den påtænkte bortvisning. Ombudsmanden fandt dette beklageligt.

Ombudsmanden konkluderer også, at kommunens begrundelse for bortvisningen var mangelfuld, idet afgørelsen ikke levede op til de krav, der stilles til en afgørelse efter sagsbehandlingsloven. Ombudsmanden fandt dette særdeles beklageligt.

På trods af manglerne ved partshøringen vurderer ombudsmanden, at afgørelsen om bortvisning ikke er ugyldig, fordi manglen ikke påvirkede den bortviste medarbejder mulighed for at overskue situationen og påvirke kommunens beslutningsgrundlag inden kommunen traf en afgørelse.

Du kan læse ombudsmandens udtalelse her.

For yderligere oplysninger: 32 78 10.

Sagsbehandlingslovens regler om partshøring

Partshøringsreglerne fremgår bl.a. af § 19 i landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning med senere ændringer (herefter sagsbehandlingsloven).

Det fremgår af denne bestemmelse, at en myndighed skal gøre en part bekendt med oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, som myndigheden antager, at parten ikke er bekendt med. Myndigheden skal i den forbindelse give parten mulighed for at komme med en udtalelse inden der træffes en afgørelse.

Formålet med en partshøring er således at give den partshørte mulighed for at forstå sammenhængen mellem vedkommendes handlinger og den påtænkte afgørelse.

I forbindelse med en partshørings om en påtænkt bortvisning, suppleres den generelle partshøringsregel i sagsbehandlingslovens § 19 af en ulovbestemt udvidet partshøringspligt.

Det betyder, at en part også udover sagens faktum skal høres over sagens retlige og bevismæssige grundlag. Parten skal dermed høres om det samlede afgørelsesgrundlag, også selv om parten i forvejen er bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af de pågældende oplysninger, og at de pågældende oplysninger indgår i myndighedens afgørelsesgrundlag.

Begrundelse

Reglerne om begrundelse fremgår af kapitel 6 i sagsbehandlingsloven.

Det følger sagsbehandlingslovens § 24, at begrundelsen for en afgørelse skal henvise til de lovregler, som afgørelsen er truffet på baggrund af. Hvor myndigheden udøver et skøn, skal afgørelsen indeholde en forklaring på, hvilke hovedhensyn som myndigheden har tillagt vægt.

En afgørelse skal desuden være korrekt i den forstand, at den skal være udtryk for myndighedens reelle overvejelser. Begrundelsen skal således angive alle de hensyn, som myndigheden har lagt vægt på, og myndigheden må ikke i begrundelsen fremhæve omstændigheder, som reelt ikke er tillagt betydning.