Qeqqata Kommunia var for lang tid om at behandle en ansøgning om støtteperson til et barn. Det konkluderer ombudsmanden bl.a. i en ny udtalelse med flere kritikpunkter af kommunen.

En borger klagede i april 2021 til ombudsmanden over, at kommunen endnu ikke havde truffet afgørelse i borgerens ansøgning om støtteperson til sin datter, som borgeren havde indgivet til kommunen i oktober 2019.

Kommunen oplyste i forbindelse med ombudsmandens undersøgelse af sagen bl.a., at borgerens private venskab med flere af kommunens sagsbehandlere havde været en hindring for kommunen til at kunne behandle ansøgningen.

I tilfælde af inhabilitet hos en kommunal sagsbehandler, har kommunen mulighed for at behandle en sag ved f.eks. at ”bytte sager” mellem sagsbehandlerne, sende sagen til en anden by i kommunen eller lignende. I yderste tilfælde, kan en inhabil sagsbehandler medvirke i behandlingen af sagen. Dette giver § 4, stk. 1, i landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning med senere ændringer (sagsbehandlingsloven) mulighed for.

Kommunen traf først i maj 2021 mundtlig afgørelse om, at barnet tildeles en støtteperson. Der gik således over halvandet år fra borgeren ansøgte kommunen om en støtteperson til sin datter, til kommunen traf afgørelse i sagen.

”Det er min opfattelse, at kommunens manglende reaktion på borgerens ansøgning om støtteperson til sin datter på grund af habilitetsbetragtninger har været den primære årsag til, at sagsbehandlingen har været så lang”, udtaler ombudsmand Vera Leth.

Ombudsmanden fandt, at kommunen – uanset kommunens habilitetsbetragtninger – burde have igangsat den socialfaglige undersøgelse umiddelbart efter modtagelse af borgerens ansøgning, som er det tidspunkt, hvor kommunen blev gjort opmærksom på, at et barn kunne have behov for særlig støtte. Efter § 3, stk. 1, i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 16 af 8. november 2017 om støtte til børn, skulle den socialfaglige undersøgelse som udgangspunkt have været afsluttet senest to måneder efter igangsættelsen.

Det var ligeledes ombudsmandens opfattelse, at kommunen, som følge af god forvaltningsskik og det skærpede sagsbehandlingstidskrav på to måneder i bekendtgørelsen, bør træffe afgørelse uger eller højst få måneder efter afslutningen af den socialfaglige undersøgelse.

Det var på den baggrund ombudsmandens vurdering, at kommunens sagsbehandlingstid i sagen var særdeles kritisabel.

Du kan læse ombudsmandens udtalelse her.

For yderligere oplysninger: Tlf. 32 78 10.

Inhabilitet i forvaltningen

Reglerne om inhabilitet har to formål. For det første har reglerne til formål at undgå, at en konkret afgørelse afgøres eller på anden måde påvirkes af usaglige og uvedkommende interesser. For det andet har reglerne til formål at styrke partens og offentlighedens tillid til myndighederne.

Reglerne om inhabilitet findes i kapitel 2 i landstingslov nr. 8 af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning med senere ændringer (sagsbehandlingsloven).

Af sagsbehandlingslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

Ӥ 3. Den, der virker indenfor den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,

2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,

3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald,

4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller

5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.”

Om den pågældende myndigheds reaktionspligt i relation til eventuelle habilitetsbetragtninger fremgår følgende af sagsbehandlingslovens § 6:

”§ 6. Den, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som er nævnt i § 3, stk. 1, skal snarest underrette sin foresatte indenfor myndigheden herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning. […]

Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en person er inhabil, afgøres af den i stk. 1 nævnte myndighed.

Stk. 3. Vedkommende må ikke selv deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet, jf. dog § 4, stk. 1 og 2. Dette gælder dog ikke på områder, hvor andet er fastsat i henhold til lov.”

Af sagsbehandlingslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

”§ 4. Bestemmelserne i § 3 gælder ikke, hvis det vil være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder at lade en anden træde i den pågældendes sted under sagens behandling.”

Grønlands Hjemmestyres Lovkontors Vejledning til sagsbehandlingsloven fra december 1994 samt øvrigt juridisk litteratur beskriver den praktiske konsekvens af reglerne om inhabilitet.

Heri er bl.a. beskrevet, at det i tilfælde af inhabilitet hos en kommunal sagsbehandler f.eks. kan arrangeres, at sagen overdrages til en anden sagsbehandler indenfor myndigheden.

I situationer, hvor en sags uopsættelige karakter reelt gør det særdeles vanskeligt eller umuligt at foretage substitution af sagsbehandleren, f.eks. på grund af korte ufravigelige tidsfrister, som gør det påkrævet at træffe afgørelse, kan der ved hjælp af undtagelsesbestemmelsen i sags-behandlingslovens § 4, stk. 1, ses bort fra sagsbehandlerens inhabilitet.