Tre kommuner var for lang tid om at behandle en forælders tilbagetrækning af et samtykke til en anbringelse af et barn uden for hjemmet. Det konkluderer ombudsmanden i en ny udtalelse.

I en alder af 13 år blev barnet i slutningen af 2011 anbragt uden for hjemmet med forældremyndighedsindehaverens samtykke. I maj og juni 2012 trak forældremyndighedsindehaveren sit samtykke tilbage og anmodede om, at barnet blev hjemgivet.

I marts 2013 flyttede forældremyndighedsindehaveren, og sagen blev sendt til den nye kommune, der overtog sagsbehandlingen. Denne kommunen nåede dog ikke at træffe afgørelse, før forældremyndighedsindehaveren i oktober 2014 igen flyttede til en ny kommune. Denne kommune traf i juli 2016 - 2 måneder før barnet fyldte 18 år - afgørelse om, at barnet ikke kunne hjemgives, men at hun skulle være anbragt uden for hjemmet uden samtykke.

Før den tredje kommune traf afgørelse i sagen, oplyste kommunen over for ombudsmanden, at det var ”dybt beklageligt”, at kommunen ikke havde taget stilling til forældremyndighedsindehaverens anmodning om hjemgivelse.

Der er ikke i lovgivningen fastsat generelle regler for myndigheders sagsbehandlingstid, men det følger af god forvaltningsskik, at sager der behandles i den offentlige forvaltning, skal behandles så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt.

Med det udgangspunkt udtaler ombudsmanden kritik af sagsbehandlingstiden i hver af de tre kommuner. Der gik samlet set mere end 4 år fra forældremyndighedsindehaveren trak sit samtykke til anbringelsen af sit barn uden for hjemmet tilbage, før der blev truffet afgørelse i sagen.

Ved vurderingen af sagsbehandlingstiden lægger ombudsmanden bl.a. vægt på den tid, som kommunerne hver især havde sagen under behandling. Ombudsmanden har også lagt vægt på, at en anbringelse uden for hjemmet, uden forældremyndighedsindehaverens samtykke er en meget indgribende foranstaltning.

Ombudsmanden finder det derudover kritisabelt, at den første kommune, der behandlede sagen, ikke var i besiddelse af fyldestgørende skriftlig dokumentation for sagens forløb. Ombudsmanden bemærker i den anledning, at den første kommunes mangelfulde sagsdokumentation må antages at have haft en betydning for de to efterfølgende kommuners mulighed for at danne sig et overblik over sagen og dermed også for disse kommuners sagsbehandlingstid.

Den første kommune har over for ombudsmanden beklaget den mangelfulde sagsdokumentation og har redegjort for en række initiativer, der fremadrettet skal forebygge lignende mangler i sagsbehandlingen.

Ombudsmanden påpeger endelig, at den lange sagsbehandlingstid bl.a. har betydet, at forældremyndighedsindehaveren har været afskåret fra at klage over anbringelsen til Det Sociale Ankenævn - og at der herved er sket en afgørende svækkelse af forældremyndighedsindehaverens retssikkerhed.

Du kan læse ombudsmandens udtalelse her.

For yderligere oplysninger: tlf.: 32 78 10.