En kommune var alt for lang tid om at tage stilling til, om et barn var berettiget til hjælp fra en støtteperson. Det konkluderer ombudsmanden i en ny udtalelse.

Sagen startede, da en kvinde i september 2013 ansøgte Qaasuitsup Kommunia om en støtteperson til sin datter. Hun oplyste i den forbindelse bl.a., at hendes datter var født for tidligt og havde haft en hjerneblødning.

Efter mere end 3 år fik datteren – i februar 2017 – tilknyttet en støtteperson, og først i efteråret 2017 traf kommunen afgørelse om, at hjælpen kunne ydes efter reglerne om hjælp til personer med handicap.

I forbindelse med undersøgelsen af sagen har ombudsmanden indhentet udtalelser fra både Qaasuitsup Kommunia og den kommune, der overtog sagen efter delingen af Qaasuitsup Kommunia den 1. januar 2018. Begge kommuner har henvist til, at sagsbehandlingstiden skyldes mangel på medarbejdere på handicapområdet.

I udtalelsen om sagen skriver ombudsmanden bl.a., at der er tale om en uacceptabel og særdeles kritisabel sagsbehandlingstid – uanset om der har manglet medarbejdere på området.

Ombudsmanden konkluderer endvidere, at der er begået fejl og forsømmelser af større betydning i sagen, og har derfor underrettet bl.a. Lovudvalget i Inatsisartut om sagen efter ombudsmandslovens § 23.

Du kan læse ombudsmandens udtalelse her.

For yderligere oplysninger: Tlf. 32 78 10.

Hvornår er sagsbehandlingstiden for lang?

Der findes ikke generelle regler for, hvor lang tid en offentlig myndighed må bruge på at behandle en sag. Kort sagt følger det dog af god forvaltningsskik, at sager skal behandles så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt.

Om sagen er behandlet med den fornødne hurtighed afhænger bl.a. af sagens karakter, myndighedens almindelige sagsbehandlingstid for tilsvarende sager, sagens kompleksitet, de løbende ekspeditioner i sagen, samt om der skal foretages tidskrævende sagsbehandlingsskridt for at oplyse sagen.