En kommune modtog en række klager over forholdene på en skole. Efter at have undersøgt problemerne på skolen, gav kommunen skolens viceinspektør en advarsel.

Men kommunen overholdt ikke sagsbehandlingslovens regler om partshøring og begrundelse ved håndteringen af sagen. Det fremgår af en ny udtalelse fra ombudsmanden.

Ombudsmanden skriver bl.a., at dele af det partshøringsmateriale, der blev sendt til viceinspektøren, i et væsentligt omfang indeholder sætninger, der er decideret uforståelige. Herudover mangler advarslen efter ombudsmandens opfattelse en tilstrækkelig redegørelse for de faktiske omstændigheder, som kommunen tillagde væsentlig betydning ved sagens afgørelse.

På denne baggrund konkluderer ombudsmanden bl.a., at det ud fra partshøringsmaterialet og selve advarslen fremstår uklart, hvad der udgør sagens faktiske grundlag, og hvorfor sagen fik det udfald, som den gjorde.

Ombudsmanden har bedt kommunen om at genoptage sagen.

Du kan læse ombudsmandens udtalelse her.

For yderligere oplysninger: Tlf. 32 78 10.

Baggrund

Partshøringsreglerne fremgår bl.a. af § 19 i landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning med senere ændringer:

”§ 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

[…]”

Reglerne om begrundelse fremgår bl.a. af §§ 22 og 24 i samme lov:

”§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

[...]

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, l det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

[...]”