Jeg har haft lejlighed til at give Lovudvalget i Inatsisartut en orientering om nogle af de mere væsentlige og principielle igangværende sager ved mit embede, herunder om en egen driftssag om de grønlandske kommuners anbringelse af børn uden for hjemmet.

Efter lovgivningen har det stor betydning, om forældremyndighedens indehavere – og barnet selv, hvis barnet er fyldt 15 år – har givet samtykke til anbringelsen. Der gælder nemlig skærpede betingelser, hvis der ikke er givet samtykke og der således er tale om det, der i daglig tale ofte kaldes for en tvangsanbringelse eller tvangsfjernelse.

Min undersøgelse er særligt rettet mod de sager, hvor en anbringelse oprindelig er sket med samtykke, men hvor samtykket senere bliver trukket tilbage.

I sådanne sager kan kommunen kun fastholde anbringelsen, hvis der træffes en ny afgørelse efter de skærpede regler.

Jeg vil påse, at kommunerne følger reglerne nøje, og at grundlaget er i orden, når kommunerne foretager sig noget, som er så indgribende over for borgerne, som en anbringelse uden samtykke er for både barnet selv og for barnets forældre.

Nuuk, den 25. november 2015

Vera Leth