Pressemeddelelse - Ombudsmanden beder om indsigt i dokumenterne vedrørende ansættelse af departementschef i Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender
Jeg har i dag bedt Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender om at fremsende mig alle dokumenter, der vedrører den seneste ansættelse af departementschef i departementet.
Baggrunden herfor er, at jeg ønsker at undersøge, om der er anledning til, at jeg af egen drift indleder en undersøgelse af baggrunden for ansættelsen af den nu afgåede departementschef, herunder om departementet har fulgt de regler for ansættelse, der gælder i den offentlige forvaltning.
Vera Leth